“Samtale med venner” af Sally Rooney.

Du hørte det her sidst. Men jeg vil alligevel sige noget om den her bog, dette stykke tidsånd og dialogkunst, og da evt. starte med en note, som jeg lynhurtigt kradsede ned undervejs:: “Man glemmer, at de her mennesker er fiktion”. Rooney-feberen har ramt mig og hvilken feberfryd.

“Er det muligt, vi kunne udvikle en alternativ måde at elske hinanden på? Jeg er ikke fuld. Vær sød at skrive tilbage”. Replikkerne er Rooneys helt store kunststykke, hvis du spørger mig. De veksler mellem banale genialiteter (som ovenstående) og så spot-on tidstypiske replikker, at man får en gudsfrygtige form for “Okay her er en forfatter, som kommer til at ændre noget ægte” følelse. Denne roman har sat sig fysisk i mig, jeg slugte den med fnys, små grin, ægte sommerfugle i maven over mit forelskelse i Nick-karakteren (som en veninde meget true kaldte for:: “Ryan Atwood fra OC arketypen”).

Nick er gift med den mystiske og dragende Melissa, men han forelsker sig i den studerende, komplekse hovedkarakter Frances. De indleder en drømmeagtig men kompleks affærer. Udover den ægteskabelige komplikation, er der også Bobbi, Frances ekskæreste og bedste ven, som søger grænser og blander sig ind og ud af alting. Og der er poesien, rødvin, Italien og et “hvor langt vil man gå for kærligheden og kunsten” dilemma hængende tungt i luften.

“Jeg er ved at fortælle Melissa hvor meget vi forguder hende, sagde Bobbi. Melissa sendte mig et udglattende blik og tog en pakke cigaretter frem. Jeg tror ikke Frances forguder nogen, sagde hun.

Sally Rooney

Samtaler med venner, Sally Rooney, på dansk ved Karen Fastrup, Rosinante

Rooney er noget, som ellers er et hadebegreb, men tilgiv mig for lige at smide det:: Sin generations stemme. Hun formår i denne grotesk vellykkede debut at kritisere heteronormativitet uden at være prædikende, at være ironisk uden at være kynisk og at skrive en romantisk komedie uden at være klichefyldt. Jeg føler mig spejlet, set, forstået – men også udfordret. Særligt Bobbi karakteren:: Både vigtig, elskelig og pisseirriterende. Hun rummer så mange sandheder anno 2019. Jeg glæder mig til at følge det her forfatterskab. 1-0 til litteraturen igen i dag. KH Ditte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: