Rosenreglen af Liv Nimand Duvå

[Bogen er modtaget som en gave fra Forlaget Gyldendal og forfatteren]
Rosenreglen er reglen om, at man skal huske at holde et rosenbed i skak, ikke lade roserne vokse vildt og komme ud af kontrol med alle deres torne. Et nem, men benhård symbolik, og i skrivende stund har jeg lige læst den sidste side af denne vildtvoksende roman:: Endnu bedre end Duvås debut, og hvem havde troet det?

Jeg vedhæfter de to billeder og trykker send. Så er vi i gang, så skal vi nok give dem udsathed, så skal de fandme få æstetik”.
Jeget er Kat, som er flyttet ud i skoven til et nyopstartet (og velmenende men OK irriterende, og iøvrigt super tidstypisk og perfekt beskrevet) kollektiv, imens hun arbejder på sin store soloudstilling: Teenage Homicide. Udstillingen skal bestå af billeder, som blev taget af hende som lille, og samtidig bestå af hendes egen krop / hendes eget VIDNE (no spoiler:: Men en stor og spot-on pointe i bogen er, at kroppen husker de ting, vi ikke magter at tænke på). Men hun skaber den ikke alene, hun har hele tiden sit eget unge 13-årige jeg med sig, og hvem har egenligt ikke det?

Rosenreglen, Liv Nimand Duvå, Gyldendal, 2019

Jeg har flere steder læst (og tilgiv mig for at citere relativt frit fra hukommelsen her), at Duvå med denne roman ville dykke ned i, hvorfor man egenligt havde det så massivt dårligt som 13-årig. Tak for at magte det, og for at minde om skriften og kroppen som vidnebærere og healingspotentiale. Den er mavepustende godt skrevet Liv (jeg ved godt, man ikke må være på fornavn med forfatteren, men jeg føler mig virkelig set og ramt her) og jeg smider mig ned i forlængelse af Rothstein i weekendavisen:

“Liv Nimand Duvå skriver på én gang benhårdt og silkeblødt om det normale og det afvigende, det beskyttende og det overgribende, om kroppen som et erindringskammer og kunsten som et kampsted”

Klaus Rothstein, Anmeldelse af Rosenreglen i Weekendavisen

Jeg synes, at Duvå er én af de bedste sproglige forfattere, vi har i nyere dansk litteratur. Tag en dyb indånding og en skål efterårsæblemos (…hehe) og læs Rosenreglen. Og vinteren er lang så glem ikke debuten heller fra 2017 Vi er vel helte (som iøvrigt modtog Munch-Christensens debutantpris). KH yours truly vi-har-alle-været-13:: LitteraturDK

Skoven husker bedre end jeg gør. Den stammer ind i huden, huden ind i dig. Æbler og opvaskemiddel triller ud fra indkøbsposerne. Mælk til kaffen. Der er så meget, man må bære med sig, man bliver så træt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: