‘Smitte gennem hud og luftveje’ af debutant Emilie Parsbæk Skibdal

[modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Gladiator] ‘Andrikken bevægede arrigt hovedet i ottetaller, dens ansigt lignede en tumor på et organ’. skønhed og naturens groteske realisme bevæger sig mellem hinanden; glidende bevægelser og hidsige kontraster. Det bedste fra Femø og det værste fra de ting, man ikke kan styre. Parsbæk debuterer med en true Gladiatorroman; lyrisk prosa, som er rørende genialt og en knivspids irriterende.

‘Suger sommeren ind som noget, der kan drikkes, eller lader den salve dit ansigt, din hud’

PARSBÆK SKIBSDAL 2020

Romanen er billeder; forskellige nedslag fra jegets barndom, slægt og voksenliv i glimt fra Femøs idylliske verden; tiden går i stå og naturen er benhård: hesteslagtning og ællinger, der dør på stribe i æggeskallerne. Parallelt findes helt mikrodigt-agtige sider med sætninger, der varsler det sygdomsforløb, som romanen også handler om. Det er en provokerende lille genistreg, at den uundgåelige nysgerrighed for jegets privatliv hele tiden overløbes af naturens insisterende plads i fortællingen.

Det er Gladiators firstlady Josefine Klougart, der har redigeret romanen, hvilket lader sig smukt afsløre i slægtskabet mellem forfatterskaberne; jeg ser flere direkte hilsner til fx de lysnede æbler som et af de stærkeste billeder fra Klougarts geniale ‘En af os sover’ fra 2013. Jeg synes Parsbæks stilistik er virkelig homesafe for en debutant, man drømmer sig helt fysisk gennem naturbeskrivelserne; alt andet end en kulisse:: i naturen er liv og død total sin egen. Stilen er et spørgsmål om smag og måske endnu mere; temperament. siderne med de enkeltstående sætninger sætter lige mit på prøve; romanen er vist ikke egnet til dette ICE-tog. læser næste skud på forfatterens æblestamme i græsset til lyden at de glitrende bølger.

‘Et tandsæt omkring øen. Sådan har de indrammet ting. Levende hegn, klitter, der stopper raspen i at flyde ud i havet, de hvide sten om Huset Ved Vejen. Også de er tænder, der lyser i natten som sølv eller kupler af mælk. Er dyr, der tager sin unge i munden for at beskytte den, men ved en fejl kommer til at sluge den’

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: