I anledningen af 33 grader i Hypezig, lyse nætter og min debut i et modemagasin @costumedk : her får en runde inspiration til sommerlæsningen i toget, til strandkurven, til regnfulde aftenstunder, sommersorg og slow mornings. OBS klik på titlerne for at komme direkte til min anmeldelse! OBS 2.0 alle bøger er modtaget som anmeldereksemplar.
Til dig, der længes efter en god roman:
- Først og fremmest vil jeg anbefale alle at læse norske Carl Frode Tillers triologi Indkredsning 1-3. Det er nordisk roligt, det er topkonstrueret, spændende og ikke mindst en virkelig vild fortælling om klasseforskelle og det sprog, vi ikke har for det.
- Har vi sagt nordiskdaddy, må vi self også sige Knausgård. Brug sommeren med “Morgenstjernen”. Det er måske den bedste roman, jeg nogensinde har læst.
- Svensk stjerne Elin Culhed vandt årets skønlitterære svenske bog for denne fiktive biografi om Sylvia Plath. poetisk, painfull, modig! Kæmpe anbefaling: “Eufori”.
- Tyske stjerne Christian Kracht (som folk har det liiiidt ambivalent med) har skrevet en vild, politisk og grinern roman om en roadtrip gennem Schweiz. “Eurotrash” hedder den.
- Den store amerikanske roman indeed. Om at være transperson, mor, menneske, ensom og få enderne til at mødes. Torrey Peters bestseller (med rette) “Detransition, baby” (på dansk)
- Svenske Alex Schulmann er en af mine helt store nye litterære chrushes. Hans trejde bog “Brænd alle mine breve” om nedarvet vrede slog benene totalt væk under mig.
Til dig, der trænger til noget sommerlet og luftigt:
- Hervé Le Tellier vandt den franske store litteraturpris for denne sindssyge pageturner, “Anomalien“, som jeg var besat af, så længe det varede. Intellegent scifi, som man flyver igennem.
- Den er ikke nem hele vejen igennem, men en vis tyngde må sommeren gerne have. Prisvindende Meg Mason skriver om at være stagneret i livet. Om psykisk kaos og længsel midt mellem “Højtryk og lavtryk.”
- Et af mine yndlings forlag, Vinter forlag, har udgivet denne bog om at være et queerpar langt fra den amerikanske drøm, om klasse, race og kærligheden imellem. Memorial, hedder den både på dansk og engelsk. Super let sprog og vildt meget på hjerte.
Til dig med sommersorg (its your summer, and you cry if you want to):
- Hanne Ørstavik er en vidunderlig norsk forfatter, som knuste mit hjerte med lillebitte “ti amo” om at miste sin elskede. vidunderlig.
- Amalie Langballe har skrevet denne yndling i Peoples serie om samtaler med præset. “Forsøg udi håb”, hedder den, og den er noget af det mest beroligende, jeg har læst midt i en angstfyldt tid.
- Purunge Vilma Sandness har skrevet om “ventesorg”; om at gå i gymnasiet, mens din mor skal dø og tiden nægter at stå stille. rå og fintfølende! “Tænk ikke på mig,” hedder den.
Til alle jer, der altid spørger efter noget Sally Rooney-agtigt:
- Det er ingen hemmelighed, at jeg var besat af Ingrid Nymoes debut “Kloster” fra efteråret. Den er eftertænksom, intelligent, sjov og rørende. Om tidens længsel efter det okkulte og meningsgivende.
- En svensk debut, hvor alle virker smukke, folk bare taler sammen og elsker på kryds og tværs i Paris, New York og Stockholm. Forfinelsens kunst, “Trioen” af svenske Johanna Hedmann.
- “Det nye mig” om arbejdsmarkedkritik. Den her bog ændrede mit syn på verden. Hvad mere kan man næsten bede om? Amerikanske Halle Butler, giga stjerne.