[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget]Hvad skal man med menneskeligt selskab, hvis man bare har en iris, en liljekonval, en æbleblomst, en rose? Weitze er et forfatterskab, man ikke kan regne ud, hun skriver romaner, der kan finde på hvad som helst. Hvad er Rosarium, en natur sci-fi ,
“Ikke grenen der løftes af vinden, men vinden. Ikke bladene der reflekterer sollyset, men sollyset” (om Vinteren); Mastodonten, digterkongen, hvid mands byrde, kilde for den nordiske autofiktion, vi kender i dag. Mit feed fyldes af en pludselig genkomst af Karl Ove Knausgårds giga værk; Min kamp, og inden nogen giver
“Hvid som en jomfru og tapper som en ørn”, som en del andre (afslører mit feed), var jeg nynnede klar til at stævne ud med Jutlandia; nu, hvor det er 100 år siden, at hun kom som kaldet til slaget. Medrivende, bravt fortællende, rørende, pageturnende … og en lille smule too much?
“Men det handler stadig om at erobre sin egen historie” / Hans-Otto Jørgensen, en grand old i #dklit – som jeg primært kender som fader for Gladiator og som forfatterskolerektor før det hele stak af – nåede at udgive denne vanvittigt gode roman i enden af 2020. Den handler om broren og svigerindens konkurs og om kløften mellem land og by. Om det romantiske landsbrugs liv og død og om kun at være noget i form af sin plads i generationen.
“Der er den vigtigste lov, du må lære at kende, hvis du vil overleve i Brasilien. Kannibalens lov” [Bogen er modtaget som en gave fra forlaget] Og denne lov, kannibalens altså, går i sin simple kompromisløshed ud på, at alle vil have det, de ikke kan få, og for karaktererne
[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget]Måske er det ikke her, man skal begynde sin potentielt livslange loveaffair med Knausgård, nordisk mester i autofiktion og indlevelse. Og måske er det netop. No secret:: Jeg lægger hovedet på bloggen for “Min kamp”-serien til hver en tid, men den er også en
[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal] Yes baby, endnu en novellesamling – denne gang debut fra amerikanske Roupenian – som virkelig lader genren komme til sin smukkeste ret:: Jeg vil hverken høre mere eller mindre om kattemennesket, den flinke fyr, natløberen og den slemme dreng. Balancen mellem nøglehulskiggeri
:::Bogen er modtaget som en gave fra Lindhardt og Ringhof::: Drager, hekse, trediveårskrigen og en tid, hvor man måtte bede til guderne og håbe på det bedste. Og en helt anden slags bog, end jeg normalt læser, derfor har det taget mig tid at komme in the mood:: Men jeg
Bogblogger // oversætter // cand.mag i dansk
Nordisk litteratur i hjertet // tysk litteratur lige i hælene
Vinder af dansk bogblogger award 2020
