Bøger, der får dig til at grine

Alle bøger, der listes her, enten er eller vil blive anmeldt på bloggen. Men spoileralert:: De er alle kanon

– LitteraturDK

MIN MOR SIGER af Stine Pilgaard, Samleren, 2012
Læs den fulde anmeldelse lige her:
https://litteraturdk.com/2019/03/12/min-mor-siger-af-stine-pilgaard/

LEJLIGHEDSSANGE, af Stine Pilgaard, Samleren, 2015
Jamen altså:: Mindst ligeså genial som debuten. Jeget og hendes kvindelige kæreste er flyttet i andelslejlighed og med det følger et uundgåeligt fællesskab: Andelsforeningen. Passiv aggressiv julestue, arbejdsdag, tvangs-mærkedage, opslagstavler, ordstyrer: alle de perfekte ingredienser til Pilgaards satiretalent, der jo gerne saver middelklassen midt over. Den er SÅ sjov. Når den fulde anmeldelse kommer, bliver den potentiel meget langt, fordi “Lejlighedssange” er en buffet af geniale citater, replikindividualisme og selvfølgelig de smut rimende lejlighedssange, der undervejs binder alle skæbnerne i foreningen sammen. KÆMPE anbefaling.

KOKKEN DER HOLDT OP MED AT RØDME af Martin Kongstad, Politikens forlag, 2019
Kendt fra sine madanmeldelser og sit radioprogram (bearnaise er dyrenes konge) beskriver Kongstad foodie-scenen i København. Den er, som han selv udtaler, hvad filmscenen var for nullerne, et sted hvor drømme kommer og går. Vi følger kokken Magnes op- og nedstigning og alt er genialt og spot-on beskrevet. Fuld anmeldelse kommer snarest.

FRYSER JEG, af Martin Kongstad, Politikens forlag,
Jamen jeg er stor fan altså, denne bog handler om Kongstads alter-ego Mikkel, som pendler ind og ud af kunstverdenen, værtshusenes morgentimer, kvindernes skød og ikke mindst højborgen for de, der vil noget på den københavnske scene: Tisvilde. Hvor monogami er for de ulærde blot og rucolla er det helt nye. Anmeldelse kommer snarest.

NYE REJSENDE af Tine Høeg, Rosinante, 2017
Læs den fulde anmeldelse her:
https://litteraturdk.com/2019/03/14/nye-rejsende-af-tine-hoeg/

RYNKEKNEPPESYGEN af Peter Adolphsen, Gyldendal, 2018
Lad dig ikke skræmmende af den bizarre titel, det er en sproglig perle det her. Et samfund, som vi kender det, smittes af en sygdom med følgende symptomer:: Du bliver mere og mere rynket. og liderlig. Og hvad gør et samfund så? Sammenblandingen af det groteske elementer i romanen og det relaterbare, realistisk skildrede samfund fungerer super godt.
Fuld anmeldelse findes på instagram (@litteraturdk) men også snart på bloggen.


JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, af Marie Louise Thüxen, Vild Maskine, 2017
Jeget ser sig selv som rytmisk, og det er rytme, som mange af os (ihvertfald this skrivende girl) kender:: at søge sit eget værd og sin berettigelse i parforholdet – eller drømmen om det. Jeget i fortællingen vælter rundt i otte års genkendeligt datingliv med blandet succes, en moderne skandinavisk sex and the city, bare med markant mere feministisk tone. Thüxens debut, og hvilken start. Fuld anmeldelse kommer snarest på bloggen.

AR, af Auður Ava Ólafsdóttir – oversat af Erik Skyum-Nielsen, Batzer og co., 2018
Vinder af Nordisk Råds litteraturpris og hvis ikke denne titel taler for sig selv, så kommer her en lille anbefaling mere:: En komedie om selvmord, random men pletrammende saying om bogen. Jeget har for lidt at leve for, men kan alligevel ikke byde sin datter, at hun skal finde ham død. Derfor tager han til et land, hvor ingen vil lede efter ham:: nemlig et land, der er dybt hærget efter borgerkrig. Nu han er der, kan han da lige hjælpe med at genopbygge landet lidt. Mere haster selvmordet jo heller ikke.
Rørende, livsbekræftende midt i sorgen.
Fuld anmeldelse kommer snart.

WHITE GIRL 2, af Christina Hagen, Gyldendal, 2012
Ja, jeg kunne altså bedste lige toeren. Christina Hagen er fandenivoldsk, knivskarp og iskold. Man ved, at hun er provokerende, men det er så komplekst, at man aldrig rigtig kan gennemskue alle lag af provokationen. White girl handler om integration, mere kan man næsten ikke sige på så lidt plads. Den er genial og hylende morsom. Fuld anmeldelse kommer snarest.




Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: