Lyrik og roman kommer ind på en bar. De ser hinandens styrker, men også at ingen er perfekt. De tager hjem sammen og skaber et vidunderbarn:: (trommehvirvel…) KORTPROSAEN. Hvorfor jeg synes det, og hvordan Signe Maxen har skabt et eksempel på dette, kan du læse mere om her: Bogen er
Den længe ventede svæer toer efter debutbraget i 2015. Sprogligt er denne bog langt mere vellykket end den første. Og speaking of: selvom jeg ikke synes, at Morten Pape skriver nødvendigvis stor litteratur, så synes jeg stadig, han er en af de vigtigste forfattere, vi har i vores samtid. Derfor
[Bogen er modtaget som gave fra forlaget Gyldendal]Hvis jeg fx er inde og se et stykke af Shakespeare, så har jeg ofte taget mig selv i at tænke “nå ok, det var en nyfortolkning”, selvom det gang på gang viser sig at være den pure originale tekst. Tanken om, at
Hver gang jeg skal til konfirmation, vil jeg gerne give noget, der kan få en reel betydning i det kære så-voksen-og-alligevel-så-ung menneskes liv. På en måde ved man jo hvilket vanvid aka livet, de nu skal igennem, og jeg synes, det bedste, man kan give er:: Litteraturen. Om de så
[Bogen er modtaget som gave aka anmeldereksemplar fra Forlaget Gladiator] Ligeså fedt som vi alle har det (lad os bare indrømme det) over de små lyserøde kirsebærblomster, der myldrer for tiden, ligeså LIVETS OPTUR er det for mig, når nogen debuterer rigtig godt på den danske litterære scene. Ligesom de
Idéen er virkelig god faktisk, og langt hen ad vejen fungerer den også:: Bogen vil undersøge den syges egen logik, og netop dén logik er spændende, fordi den er utilregnelig, usammenhængende og kan vende på en tallerken. Ifølge hovedkarakteren er man, når man ikke lader andre definere sig, en blå
Bogblogger // oversætter // cand.mag i dansk
Nordisk litteratur i hjertet // tysk litteratur lige i hælene
Vinder af dansk bogblogger award 2020
