Velkommen var du, Herrens år 2.0 & intet mindre end 150 bøger fik jeg læst i lockdowns dybe stille ro og ude i sommerlandet, da der var sådan et. Generelt har jeg haft hænderne dybt begravet i #dklit i årets løb; jeg har oversat 4 bøger til dansk, besøgt verdens største Buchmesse og haft æren af spille smart i æteren og ikke mindst moderere forfattersamtaler på både LitX og Bogforum. En taknemmelig læsehest takker derfor ydmygt af med intet mindre end “LITTERATURDKS BOGAWARD 2021”! Hvad overraskede postivit, og hvor havde jeg forventet mere?
Årets debutant:
Jeg står bag Fine Gråbøl som modtager af debutantprisen hele vejen, men for mig er Glenn Bech stadig 1 to rule them all med “Farskibet” (Gyldendal)
Årets skandale:
At Knausgårds “Morgenstjernen” ikke blev nomineret til Nordisk Råd. Jeg gider ikke diskutere det. (Lindhart og Ringhof)
Årets “det snakkede vi for lidt om”:
Christina Hesselholdts “Feje blade sammen op mod vinden” er et lille stille mesterværk, som jeg synes er en smule overset. (Forlaget Peoples). I øvrigt elskede jeg også Marie Ulrichs “Lovestory”, og hun blev da totalt overset i samtaler om debutanter (Byens forlag).
Årets “det snakkede vi for meget om”:
Lars Bukhdal og Marianne Stidsen.
Årets darlings:
Thomas Korsgaard og Gutkind forlag.
Årets feminist:
Sofie Noors med “Sexmagasinet”. (Forlaget Cobolt)
Årets hype:
Exofiktion. Med “Adam i Paradis”, “Kvinden set fra ryggen”, “Hulemennesket”, “Kvinden der samlede verden” og “Den inderste kerne” lige i røven af hinanden fik dette begreb skudt sig vej direkte ind i centrum af de litterære begivenheder.
Årets kærlighedshistorie:
Dolly Aldertons “Spøgelser”. Selvom det måske nærmere er en anti-lovestory. (Politikens forlag) Hanne Ørstaviks “Ti amo” (Grif)
Årets revolution:
“Det nye mig” af Halle Butler, som sneg sig lige ind i midten af den spirende, danske antiwork bevægelse.
Årets googling:
Hvem er “forlæggeren” i Skovs “Hvis man ikke taler om det” og hvem er hvem i Skyggebjergs “Inderkredsen”. (Politikens forlag og Forlaget Gladiator)
Årets samarbejde:
Johanne Kirstine Falls og Charlotte Strandgaard: “Stræk din krop mod min” og Stine Pilgaard og Kathrine Muff “De korte sætningers land”.
Årets brittiske roman:
“Pige kvinde andet” af geniale Bernadine Evaristo og flot oversat af Siri Ranva. (Gads forlag)
Årets “sorry, men havde forventet mere”:
Christian Jungersens og Morten Papes diverse comeback.
Årets tyske romaner:
Olivia Wenzels “Mit hjerte er en automat” (er ik bias) og Judith Hermanns “Hjem” (Turbine og Batzer)
Årets tema:
Abort og barnløshed: Annie Ernauxs hjerteskærende “Hændelsen” på dansk i år (Gads forlag), det bedste af de mange essays i Emilie Pines “Noter til mig selv” (Forlaget Vinter): samt et par mere eller mindre vellykkede romaner om fertilitetsbehandling!
Årets sproglige magtdemonstration:
Josefine Klougart med “Alt dette kunne du få”. (Forlaget Gladiator)
Årets land:
Norge. Igen igen. Nævner i flæng: Heidi Lindes “Hvad hun klager over, når hun klager over husarbejdet”, Geir Gulliksen “Den jeg skulle blive”, Vigdis Hjort “Er mor død”, Helga Flatland “Et liv forbi” (Turbine Forlag og Forlaget Gutkind)
Årets fail:
Skattesagen.
Årets shitstorm:
Marieke Lucas Rijneveld, der trak sig fra at oversætte Amanda Gormann, fordi det er og bliver en super spændende debat, hvem der må oversætte hvad, skrive hvilke erfaringer frem osv.
Årets digtsamling:
Bjørn Rasmussens “Forgabt” (Gyldendal)
Årets honorable mention:
Turbines klassikerserie, der er ambitiøs, ALTID nyoversat og bare et gennemført smukt arbejde.
Årets hovedperson:
Janakippo (if U know, U know) – Politikens forlag.
Årets forlag:
Forlaget Harpyie!
Årets “Det glæder vi os til næste år”:
Liv Duvå kommer med ny roman (Gyldendal), Selma Olsen kommer med ny roman (Harpyie), Knausgårds bind to og Carl Frode Thillers bind 3. (Lindhardt og Ringhof og Gutkind).
