“Jeg kommer og det sprøjter”og jeg får fred i cirka ti sekunder, for når jeg kommer, er jeg ingen steder i verden.”
Forsvindingsnumre
Orgasmen som et ikke-sted, sådan beskriver Amalie Langballe det i et interview Go’ morgen Danmark. Værten har netop spurgt ind til dét at svare sorg igen med sex.
I denne meget stilsikre debut fra journalist (og nu forfatter self::) har Agnes lige mistet sin mor til kræft, og hun smadrer magtesløs rundt i sorgen, der endnu er på stadie uden formildende omstændigheder, og ingen steder er der hvile:: “Der opstår en meget grundlæggende følelse af at være permanent udspændt mellem søvn og vågen tilstand”.
Forsvindingsnumre, Lindhardt og Ringhof, 2018
Amalie Langballe er født i 1992 – dette er hendes debut
En dag beslutter Agnes sig for at forføre en kollegas kæreste, for at andre også skal lære lektien om tab. For er det ikke det, de alle sammen siger, at man skal? Lære, vokse, komme stærkere tilbage. Bogen har nogle klichéer undervejs, fx magter jeg næsten ikke flere bøger, hvor karaktererne tager til Berlin og tager stoffer og har sex på Renate, men man tilgiver lynhurtigt de floskler, der måtte være, fordi sproget er råt, nøgternt og kynisk i et vævende samspil med fintfølende og poetiske passager om følelser og sårbarhed.
Og så er det desuden altid en genistreg, når en bog kan rumme en kvinde med stor seksuel appetit uden at det bliver hendes undergang. Læs bogen, flygt ind i orgasmerne og stå ved jeres sorg. Kh fra #Litteraturdk
