February 18, 2021

To års fødselsdag og månedens boblere.

Bloggerprojektet, alteregoet, litteraturdrømmen, formidlingspaladset; LitteraturDK fylder to år, og i den anledning lancerer jeg et nyt segment her på bloggen: Månedens boblere aka ting jeg læste, bøger jeg ikke fik strikket sammen til et indlæg, men som alligevel fortjener omtale. Viel Spaß,

To år er det blevet til, en enkelt pris og en rørende håndfuld følgere. I dagens anledning giver jeg jer et ultrakurz kig ind i syv februarbøger, som jeg ellers kun har omtalt på Instagram:

Kvindernes By, Elizabeth Gilbert, 2021, Gads forlag
Der kommer et tidspunkt i en kvindes liv, hvor hun ikke orker at skamme sig mere: Gilbert – kvinden bag bestselleren Eat, Pray, Love – er en af mine guilty pleasures. Ja ja, det er Hollywood-agtigt og letkøbt, men denne roman om teaterlivet i efterkrigstidens New York, showbiz og kvinderolle, krig og kærlighed, skam og seksuel revolution; perfekt til din lockdown og dit ikke glamourøse humør.

love story, Marie Ulrich, Byens forlag, 2021
Og speaking of den skam, vi ikke orker; så mange falske forhåbninger, der kan knytte sig til en blazer”. Marie Ulrich blænder op for en en dreamy debut; aktuel så sveden drypper, en sexismeroman om Tv2 af alle steder. Velskrevet, top-grinern og mest af alt: ufattelig elegant i sit tema: Jeg mærkede det nærmest fysisk, da jeg tiøren faldt. Stor anbefaling, hvis du kan lide samfundssatire og arbejdspladsromaner.

Et livsværk, Rachel Cusk, Vinter forlag, 2021
Og speaking of arbejdsplads: Jeg er jo kæmpe Cusk-fan efter den handlingsløse og perfekte triologi Omrids, Kudos og Transit. Denne bog er meget anderledes, sassy og vred, personlig og ømhudet. Cusk skriver om moderskabet, prøver at finde mening med galskaben i skriften og litteraturen, meget ala Olga Ravns “Mit arbejde” fra sidste år. Dybt rørende.

Frank, Mia Dall, Lycius, 2021
Og speaking of galskaben: Arrogance er din hudfarve, dine sammenbidte læber er dit interlekt, hadet er din krops, dit køns”, Forlaget Gladiator har født en eksperimenterende redaktion; Lycius, og denne roman, vil jeg vove at påstå, er deres peak indtil videre (og forventer mig meget af disse kloge folk). Debutant Mia Dall skriver om depressionen som en fandenivoldsk kanin, der er med hende alle vegne og med tør humor og no mercy minder hende om hendes kujonagtige bidrag til kapitalismen. Frydens gys.

Konvertitten, Stefan Hertmans, Forlaget Peoples, 2021
Og speaking of no mercy; Det er der heller ikke meget af, da den unge, kristne Hamoutal forelsker sig i en jøde og flygter sammen med ham. Korstogene er på vej, antisemitismen spirrer, fra det nordlige Frankrig til Egypten udspiller sig en farlig kærlighedshistorie. Jeg synes romanen er noget langtrukken, men hvis man er til historisk langsommelighed og kræs for detaljen; dyk ned i denne belgiske bestseller!

Himlen over Kina, Antologi, Forlaget Vildmaskine, 2021
Og speaking of langsommelighed: Det er næsten antiklimatisk at læse om første nedlukning – her midt i hjertet af nr. to. Vild maskine kaster sig ind i corona-genren med en antologi. Der er langt mellem snapsene, men bidrag som fx Chris M. Pedersens dagbog er to die for; og faktisk lige det man (stadig) har brug for. Bogen har helt klart nogle highlights, men jeg vil til hver en tid anbefale Lindhardt og Ringhofs “Coronamonologerne” over denne.

Rygtet, Rasmus Daugbjerg, Forlaget Møllegade, 2021
Og speaking of highlights: Forlaget Møllegade har startet debutant-serien “Æra”, et bidrag til ansvaret for at værne om skud på den litterære scene. Daugbjerg blev rost til skyerne i Weekendavisen, jeg selv var en smule mere forbeholden, fordi dagsformen ift. forfatterskolevibe varierer her på matriklen. “En uhyggelig Ronja Røverdatter” bliver den genialt kaldt, og fortællelysten, originaliteten og sproglig kunnen fejler intet i denne kompakte debut om rygtet, i egen høje person. Glæder mig til mere i serien!

Del dette post

Ditte Engels Hermansen

Bogblogger // oversætter // cand.mag i dansk
Nordisk litteratur i hjertet // tysk litteratur lige i hælene
Vinder af dansk bogblogger award 2020