[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Harpyie] det tyske sprog er et kanonskud, en piblende skovbund, en giga festlighed. Og det formår Selma Rosenfeldt-Olsen mit Eleganz at oversætte til dansk (som lets face it – ikke altid er det mest boblende sprog i skriften). Bogen – som er fra 1972, og som her har fået undertitlen “En roman om rygning, sport, kærlighed og handel” er super mærkelig og helt vidunderlig:
Prøv lige at smage på sætninger som den her: “Nej, Gustl spærrer sig ikke inde i sporten. Han har nok at gøre med det blotte liv, uanseeligt, som det er, hans hænder er ikke frie. For ham er den tid, hvor man byggede luftkasteller forbi”. Gustl er en mand af sporten – svømning for at være præcis, og en mand af et eller andet skal man jo være, her i mellemkrigstidens Tyskland, hvor det millitære ikke længere end noget, man må samles om. Frida rejser rundt og sölger mel med en drøm om en form for frihed og for at kunne tage sig af lillesøsteren Linchen i det strenge Kloster, der hvor man bliver en anden slags kvinde, end Frida orker at være.
Det er virkelig svært at sige, hvad bogen handler om, fordi for mig handler romanen meget om sprog, og om at sproget skaber folk, følelser, virkelighed. Den tager dig alle mulige vilde steder hen: Så er den vildt politisk, sä er den hylende morsom (er du vanvittig en sarkasme) og så er den drabelig ubamhjertig i sin kynisme. Parallelt med den her læsning ser jeg den nye sæson af Babylon Berlin:: Mellemkrigstiden er vild og rundt i manegen! Skud ud til HARPYIE – nyt modigt forlag i flokken! Denne første udgivelse har hermed mine varmeste anbefalinger!
