“Gud bedste børn” af Morten Pape.

Den længe ventede svæer toer efter debutbraget i 2015. Sprogligt er denne bog langt mere vellykket end den første. Og speaking of: selvom jeg ikke synes, at Morten Pape skriver nødvendigvis stor litteratur, så synes jeg stadig, han er en af de vigtigste forfattere, vi har i vores samtid. Derfor har jeg uendelig optur over hans modtagelse af de 3-årige legat fra Statens kunstfond. [ps. på forhånd sorry for mit overforbrug af “litteraturen er en bro”-metaforen, men here goes…]

Continue reading ““Gud bedste børn” af Morten Pape.”

GILGAMESH i oversættelse af Sophus Helle og Morten Søndergaard

[Bogen er modtaget som gave fra forlaget Gyldendal]
Hvis jeg fx er inde og se et stykke af Shakespeare, så har jeg ofte taget mig selv i at tænke “nå ok, det var en nyfortolkning”, selvom det gang på gang viser sig at være den pure originale tekst. Tanken om, at en mand i 1500-tallet kan have følt de samme som ting mig er lige fremmed for mig hver gang. Og så dumpede Gilgamesh altså ind i min postkasse og ind i mit liv:: en historie, der næsten er 4000 år gammel. Fx over tusinde år ældre end Odyséen. Hold my beer!

Continue reading “GILGAMESH i oversættelse af Sophus Helle og Morten Søndergaard”

“I begyndelsen var ordet…” 4 gode bøger til konfirmanden †

Hver gang jeg skal til konfirmation, vil jeg gerne give noget, der kan få en reel betydning i det kære så-voksen-og-alligevel-så-ung menneskes liv. På en måde ved man jo hvilket vanvid aka livet, de nu skal igennem, og jeg synes, det bedste, man kan give er:: Litteraturen. Om de så ønsker sig noget andet eller ej, her kommer 4 bud på bøger, hvor de (måske) vil takke dig en dag:

Continue reading ““I begyndelsen var ordet…” 4 gode bøger til konfirmanden †”

ASH-SHAHEED [Vidnet] af Jamal Bendahman

[Bogen er modtaget som gave aka anmeldereksemplar fra Forlaget Gladiator]

Ligeså fedt som vi alle har det (lad os bare indrømme det) over de små lyserøde kirsebærblomster, der myldrer for tiden, ligeså LIVETS OPTUR er det for mig, når nogen debuterer rigtig godt på den danske litterære scene. Ligesom de lyserøde drømmetræer giver stjerne-debutanter mig en sudden mening med livet og i øvrigt noget tilbagevendende at glæde sig til. Jeg havde tænkt mig at fuldende metaforen med nogle refleksioner om unge forfattere, der springer ud som blomster, men det er også mandag jo: Jeg giver jer hermed: Jamal Bendahman med ”ASH-SHAHEED: Vidnet”.

Continue reading “ASH-SHAHEED [Vidnet] af Jamal Bendahman”

“Blå tiger” af Line-Maria Lång”.

Idéen er virkelig god faktisk, og langt hen ad vejen fungerer den også:: Bogen vil undersøge den syges egen logik, og netop dén logik er spændende, fordi den er utilregnelig, usammenhængende og kan vende på en tallerken. Ifølge hovedkarakteren er man, når man ikke lader andre definere sig, en blå tiger.

Læs mere

Blog på WordPress.com.

Up ↑