[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal]
“For fanden Frank…Jeg håber du har en sygeligt god forklaring”. Ja, den teaser indleder jeg denne SKYrosende anmeldelse med, firehundrede siders realistisk, tragikomisk hverdagspoetisk satire, som jeg har slæbt med mig over alt de sidste 48 timer, for at vende hjem til Frank ved hver en given lejlighed.
Jeg er jo evigt til fals for bøger, der smadrer rundt i det senmoderne liv, levned og parforhold as we know it, og som skaber nye perspektiver og revner i det samfund, som vi selv smadrer rundt i. Så ja:: jeg er faktisk serveret på et sølvfad som yours truly: ideallæser, så snart scenen var sat i kapitel 1 – en aften på Damhuskroen. Men i denne roman er der også lige et andet element på spil: Kristian Bang Foss skriver fabelagtigt.
Både rent tematisk, jeg er fascineret af måden, han spiller sine (meget relaterbare iøvrigt) karakterer ud mod hinanden – hele tiden med et nøgternt, sylespidst skær af forståelse for alles sandheder. Man forstår jo godt André fx, idealisten der bliver magelig med alderen. Og Thea, der faktisk med et true åbent hjerte bistår Franks indre kampe, men som ikke kan forstå, at det skal være så svært. Og så the man himself selvfølgelig: Frank fra Hvidovre, der smadrer et Flora Danica stel og føler sig forkert på Litteraturvidenskab (nævn iøvrigt én person, der ikke gør det). Og Ingelise, der faktisk prøver at rette op på de fejl, som hendes egne forældre begik, men som også bare har et image at pleje. Hvem kan se sig helt fri fra det? Gennem genial dialogkunst skaber Bang Foss med total elegance et ikke-arrogant, men heller ikke smiskende kighul ind i forskellige samfundslag.
Jeg er tilbage ved hele bloggens hjerteprojekt: Bøger, der er gode uden at være svære.
Læs den og bliv klogere på andre. Det er svært at ægte forstå en problematik, som man ikke har haft inde på sit eget lille liv, men bøger er det tætteste, vi kommer på at kunne det. Tillykke med anmeldelserne Bang Foss, tak for at tage os med ind i samfundet og ud på havet, selv Bukdahl lagde sig fladt ned, så venner: Læs den!
KH LitteraturDk, Ditte
