[Romanen er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Gutkind]
Jeg er dybt rørt over dette finally comeback fra en af vores allerstørste forfattere til lands; Minor er tilbage! Skulle man i et svagt øjeblik have frygtet følgende:: kan Minor komme tilbage fra gigasuccessen fra sidst? Så er that thought gjort til skamme: Hummerens skjold er et menneskeligt portræt af knivskarp elegance og en af dette års vildeste oplevelser!
Minors prosa er tidsløs; den er så menneskelig og har en tradition over sig, som næsten er lidt Woolf agtig for mig (er blot en følelse – kan ikke lige smide om mig med litterære argumenter, men wauw the feels).
Caroline Albertine Minor; et navn der kom på læber og i hjerter, da hun i 2017 udgav novellesamlingen Velsignelser, der rev utallige vilde normineringer og priser for sit helt vanvids-unikke indblik i menneskelighed og relationerne imellem.
“Men æggene var velkogte, aprilsolen fik servicet på bordene til at lyne, og da Sidsel nogle timer senere krydsede parken på vje til museet, følte hun sig svævende let. At blive mor til Laura havde vist sig uadsklilleligt fra en fornemmelse af tyngde, der kun slap hende momentvist”
MINOR, 2020
Romanen svæver mellem tre søskende; og lidt mellem liv og død i et mærkelig ingenmandsland, hvor deres forældre endelig kan snakke ud. Ea bor i San Fransisco “ikke et sted man bliver voksen. Sådan havde Bianca sagt, inden hun flyttede til Portland” med sin mand og bonusdatter Coco, Sidsel og Niels bor begge i København; den ene som alenemor til Laura og den anden som natte-plakatopsætter, udlængsel og en mærkelig blanding af rastløshed og faktisk mere ro, end de andre to. Der sker ingenting rigtigt i romanen, og alligevel var jeg ikke den samme efter endt læsning. Det er mine yndlings læsninger, der gnistrer på den måde. Minors menneskeblik; blikket for de små ting, der støder og irriterer eller vækker en længsel – er to die for. Læs selv bare here; åh
“Hendes bekymringer kedede ham, og kort efter var det ikke meget bedre med hendes drømme og fantasier eller detaljerne ved ting, hun fandt det nemt at glæde sig over, langt nemmere end det samlede billede, som i sidste ende altid skuffede hende”
MINOR, 2020
