[modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Ekbátana] Den amerikanske drøm møder sjællandsk landsbyliv, marker i brak og barndommens gade. En roman om at se ting fra oven, på afstand, indefra eller helt nede nede fra grusgraven. En roman om store planer, giga afstande og at satse det hele.
Tom er rejst over vandet; fra Boston, kernefamilie og en karriere i svigerfars fodspor – til barndomsbyen Lille Fuglede. Han kan huske landskabene, spøgelserne, udlængslen, og glæder sig over at være tilbage i moderlandet; “at flytte til et fremmed land, som et lille selvmord. Det er sådan han husker det.” Nu skal Fuglede til sin ret; vokse og stråle. Tom har store planer – mulighedernes land har sat sit præg; og han glæder sig til at dele ud. Det viser sig dog at være ok svært; for hvis der er noget, som Ralf, store Mogens, Gregers med gården og den gamle fisker ikke magter, så er det folk, der har glemt hvor de kommer fra.
Det er en vild roman; skandalerne, svig og magtkampe flyver om ørerne på toxic maskulinitet, knuste drømme og store forelskelser. Jeg synes helt ærligt, at det var en lidt lang bog; svinkeærinderne er mange og lidt rodede, Gott sei dank er der et persongalleri bagerst i bogen, for ellers var man stået semi af på bikarakterernes ind- og udrejse af plottet. Det lykkes dog Jensen super elegant at skabe den klaustrofobiske følelse af, at fortiden altid ligger på lur i landsbyen; ‘han savner storbyens historieløshed, det at man ikke altid også er sin fars seks køer, sin mors vinindkøb i Brugsen og storesøsters teenageeskapader’. Tom kan ikke forstå, at alle ikke har interesse i vækst og muligheder; at de da ikke selv kan se potentialet. Det er amerikansk mentalitet møder dansk hyggelife, og det er virkelig sjovt og levende beskrevet.
“Tom lægger på. Han er træt af, at alle vil fortælle ham hvordan det fungerer. Hvis de var så fandes kloge, kunne de selv have sat noget i gang i stedet for at lade hele Vestsjælland lide kvælningsdøden”
Jensen
Jeg kan forstå på forlaget, at udgivelsen ramlende sammen med lockdown; at denne roman har fået godt som ingen spalteplads; det er virkelig synd – hvis man springer let hen over et par naturbeskrivelserne og tilgiver det opskruede tempo hen mod slutningen – så er der tale om en solid familieroman; total god underholdning og en vild historie; hvor man kan indtage alle mulige positioner.
