[modtaget fra forlaget Brændpunkt som anmeldereksemplar] En ægte dystopi af vor tid: klimakrise, flygtningekrise og uoverskuelige konsekvenser, der får samfundet til at indskrænke sig til højrefløjens vanvid. og så skal vi altså ikke glemme de små forlag bare fordi dagbladene gør det.
Vi lander midt i et skræk fremtidsscenarie; hos Nora i Århus, der med sit gule armbånd må betræde gaderne som umyndiggjort af staten. Alt er tørt og gult; Nora tænker tilbage på tiden, hvor man håbede at klimakrisen mest var noget abstrakt. på sit stramt overvågede arbejde som korrekturlæser tænker Nora tilbage på fri presse i den gamle verden. Men mest tænker Nora på sin datter – hendes duft, hende små hænder. Og på sin mand Jacob, adopteret fra Sydkorea og derfor deporteret fra dette dystopia mareridtsagtige fremtidsDK.
‘Hjem. Er det virkelig mit hjem? Hjemmet er hvor hjertet er et af min mors guldkorn. For det meste spyttet ud med foragt efter 4 glas rødvin. Men jeg tænker på det uden foragt, jeg mærker efter. Hvor er mit hjerte? Ihvertfald ikke her.
MICHALA ELK – 2020
Én eneste gang rejste jeg mig i læsningen for lige at lave kaffe, ellers læste jeg den helt opslugt i ét stræk. Pageturner, hjerteskærende. Sproglig en poetisk blanding af håb og helt smadrede følelser. Vellykket debut. Læs den, hvis du har binget ‘A handmaids tale’ og generelt Atwoods romanuniverser, hvor Elk måske finder lige inspiration nok. Fortællingen er derfor ikke synderlig original, men uhyggelig aktuel og en reminder om aldrig at hvile på protestlauerbærerne.
