Bøger der er frigørende


Alle bøger, der listes her, enten er eller vil blive anmeldt på bloggen. Men spoileralert:: De giver indblik i nogle vigtige erfaringer, som er politiske, frigørende og: kan gøre os mindre ensomme
– LitteraturDK

TECHNO, af Niels Henning Falk Jensby, Gyldendal, 2016
En bog om at overgive sig til seksualiteten. Men alt, hvad den indebærer af væsker, overgivelse, lyst, risiko og kontroltab. Om at smadrer rundt på byens technoscene, hvilket både bliver et rum til forelskelse og en flugtvej væk fra traumerne. Sjældent har jeg læst en bog, der formår at være så erotisk samtidigt med, at den er uden klichéer. Det er en hård bog:: De liderlige morgenfester er fyldt med smertepunkter:: komplekst og livagtigt. Fuld anmeldelse kommer snarest på bloggen.

DET ER JEG ET JEG DER TALER – REGNSKABETS TIME, af Lone Aburas, Gyldendal, 2017
Få sider, mange stærke ord – en bog, der desuden blev honoreret med Montanas litteraturpris. Aburas vil først og fremmest forklare, hvorfor huden ikke er en hættetrøje, man kan tage af og på, og hvorfor hun som forfatter ikke gider fotograferes foran en ghetto, hvor hun aldrig har boet, i et forsøg på en “autentisk” persona. Det er en vred bog, en vigtig bog. Hurtigt læst, men bestemt ikke hurtig glemt.

DEN DER LEVER STILLE, af Leonora Christina Skov, Politikens forlag, 2018
Sidste års måske mest omtalte bog, vinder af laurbærene, anmelder-hypet og ALT med rette. Forfatterens egen historie om at stå fast på retten til det liv, hun vil leve. Med læbestift, kvindelige kærester, litteraturen som våben og én, der lever alt andet end stille. Undervejs i processen mister hun kontakten med sine forældre, der mildest talt ikke er åbne for forandringer eller støj i deres sort/hvide univers. Deres måde at tage Leonora Christina-jeget som gidsel i deres samvittigheds-manipulation minder én om, at virkelighed kan overskride fantasien. TAK for at lade denne stærke erfaring leve i verden, må den og litteraturen være vores alles våben. Fuld anmeldelse kommer snarest på bloggen.

NIKE, af Caspar Eric, Gyldendal, 2015
Min yndlingsdigtsamling. Caspar Eric skriver i et sprog, man sagtens kan forstå – uden at det mister sin poetiske værdi. Han blander popkultur og sproglige billeder:: som dét at være en uperfekt krop i samfundets wrestling arena, der mest af alt minder om The Hunger Games. Nike handler om at være født i en anderledes krop og skulle navigere i en verden, der hylder perfektion og nogle meget bestemte kroppe. Den handler også om kærestesorger og måske mest af alt:: Hvordan vi taler om ting, og hvordan sprog er alt. ALLE SKAL LÆSE DEN. Fuld anmeldelse kommer self snarest.

HVIS DER SKULLE KOMME ET MENNESKE FORBI, Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof, 2017
Dansk litteratur anno de sidste par års wonderkid:: Thomas Korsgaard, der debuterede med denne fine og lettilgængelige roman som kun 21-årig, var med ét på alles læber. Denne autofiktive debut handler om Tues opvækst:: Isoleret på landet, isoleret med sine tanker, sin seksualitet, sin længsel. Moren spiller casino på nettet, faren er midt i en konkurs og lader sin afstumpethed skabe uoverkommelig afstand til sønnen. Benhård far-søn-historie, rørende coming-of-age-drama og en stilsikker bog om ensomhed. Personligt synes jeg, at efterfølgende “En dag vil vi grine af det” var en genskrivning af den første, men mere om det i en fuld anmeldelse:: Kommer snart på bloggen.

SORT, af Kamilla Helga Holst, Rosinante, 2012
Ligesom Holst seneste roman “Rud” er “Sort” fyldt med billeder, som vi normalt egentligt helst vil undgå. Som populærkulturen hjælper os til at undgå. Sanne er kærester med Jesper, og han elsker at se hende vokse. Han fodrer hende, filmer hende, rør ved hende, og Sannes krop vokser nærmest over sine bredder. Samtidig ligger Sannes far for døden, og døden bliver ligesom den grotesk voksende krop beskrevet nådesløst og uden fingre imellem. Det er vild læsning people.Fuld anmeldelse kommer snart på bloggen.

MIN MOR SIGER, af Stine Pilgaard, Samleren, 2012
Anmeldelse kan læses lige her::
https://litteraturdk.com/2019/03/12/min-mor-siger-af-stine-pilgaard/

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: