[Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra hhv. Lindhardt og Ringhof, Gads forlag, Turbine forlaget, Politikens forlag og Forlaget Gyldendal]
Åh hvilken fryd; bøgerne hober sig op i min vindueskarm & fordi jeg så gerne vil læse dem (og fordi man jo faktisk også er nødt til at gå på arbejde), når jeg simpelthen ikke at blogge om hele herligheden. På Instagram kan man følge minutiøst med & ellers kan man læne sig tilbage og voilà – for her kommer seks forårshighlights, som starter med tre debutromaner. Debutanter vælter ud som kirsebærgrene, og jeg laver et særskilt post om tendenser!
Som Bukdahl også allerede er helt på røven over i Weekendavisen; krisen har udklækket er tophold af debutanter, and it aint over. End af de fineste debutantoplevelser i indeværende år er Fine Gråbøl og “Ungeenheden” fra Gads forlag. Enheden er et midlertidigt hjem, man må ikke sove i timen og vænne sig til noget. En roman om de ‘usynligt syge’, eller måske om et narrativ i et stenet, menneskeskabt system? det jeg elsker ved romanen, er dens tone:: nøgtern, ikke kølig, lidt opgivende uden at slukke alt håb. usentimental. Omsorg er et virkelig fint tema i romanen, at være afhængig af personalets omsorg uden at måtte vænne sig til den; hjerteskærende, for slet ikke at tale om slutningen:: miw!
♡
Ananas-alarm, men det er klart, at Olivia Wenzels debutroman kommer med her. Ikke blot har jeg arbejdet med den siden efteråret uden at blive træt af den; jeg pitchede den også til Turbine i sin tid, fordi den satte sig fast under min hud; sprogligt mesterværk og hjerteskærende følsomhed. Hvis I har lyst til at læse min oversættelse af Wenzels prisvindende debutroman, kan “Mit hjerte er en automat” bestilles her.
♡
“En forelsket knaldroman” kalder Gyldendal Mads Anada Lodahls debutroman “Sauna“. En vild og sansende, politisk og ungdomromantisk roman om Johan og hans forelskelse i transkønnede Wilhelm. En kærlighedsroman, der bryder det heteronormative dogme i den genre, og som både formår at være tidens tand-agtig toppolitisk, samtidig med at den bærer knaldromanens løfte om sød romantik og hjerte/smerte-blues videre. Den er totalt for meget og dybt rørende. imponerende debut!
Jeg er fuldstændig vild med Dolly Adlerton. Det gælder debuten “Alt hvad jeg ved om kærlighed”, det gælder hendes timelange podcast om Sex and the city, og det gælder den seneste roman: Spøgelser fra Politikens Forlag. Nina er den moderne kvinde i trediverne; fancy karriere, lille Londonlejlighed og generelt en scene, vi kender; dating, veninder, pubs. det vi ikke kender, er Aldertons sproglige take, finder sig ikke i nogen som helst underminering af genren, har skrevet en indsigtsfuld og politisk roman om noget semi tabubelagt og maks irriterende; de mænd, der ikke føler sig klar til voksenlivet før de bliver fyrre, og som faktisk lykkes med det. Adlerton er som Bridget Jones uden at være hverken selvynkende eller til falds for happy end. Hvad vil man mere i en bittersød majmåned?
♡
Thomas Korsgaard, læser- og anmelderdarling; Nu med sidste bind i triologien om Tue & ikke nok med det: Jeg synes hans (imponerende) forfatterkarriere topper med denne roman “Man skulle nok have været der” fra Lindhardt og Ringhof. Var man (som jeg) ikke overbevist af toeren, skal man hoppe tilbage på toget alligevel. Tue er en ekstremt godt skruet sammen karakter, fordi han også er en antihelt. man har lyst til at ruske ham ind de spilleregler, man selv kender, og midt i det, går det op for ens middelklassenæse, hvor man har lært dem. Korsgaard er mester i følsom akavethed, replikkunst og menneskeskildringer. og antydningens kunst, en af mine yndlings kunstformer. Læs i øvrigt også Korsgaards “Tyverier”, der kan meget af det samme knivskarpe menneskelige som den her.
♡
“Pige, kvinde, andet” af den engelske forfatter Bernardine Evaristo blev kåret som årets bog i England sidste år; det forstår jeg godt – dette overvældende stemmegalleri er vidunderligt, sassy og (endnu) en vigtig stemme i den litterære offentlighed mod racisme. Vi følger en perlerække af sorte kvinder i England; tid, temperement og socialstatus ud til alle sider; ind i det menneskelige som fx forelskelser, svigt, morrolle, seksualitet og kampen for lige rettigheder. Den er et sprogligt lille konfettirør, og derfor føles den langtfra så lang, som den er. Humor og sorg, politik og poesi.
