Og så var den bare, den poetiske skrift. Jeg var virkelig betaget af denne bog. Bare projektet, som den kaster sig ud i altså – SMAG lige på det:: En brevudveksling mellem Atlanterhavet og lillesøster Middelhavet. En lille perle med linoleum-lignende illustrationer af Dorte Naomi. [Bogen er modtaget som en gave fra forlaget]
Der er noget næsten islandsk over denne bog, den der helt rå naturkraft, som vi sjældent oplever i nordisk litteratur, fordi vores landskab jo bare ikke er så actionpacked. Havene i denne bog er de her massive fænomener, der er blevet skilt ad og nu bare ønsker, at alt igen skal løbes over af vand. Havet som noget, der lider – hvilket jo er aktuelt og politisk og alt muligt, men som her mere er en magisk fremstilling af naturen, som det vildeste og som noget, der også findes i virkeligheden og ikke bare i myten.
Forestil jer havet være ensomt.
Kære søster / Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring. Tænk på dét. / Tænk på, at vi bliver den eneste lyd i verden /
Din, A
Det er ikke en nem bog, men som poetisk skrift er den heller ikke mega svær. Den er lille og smuk, og man forstår godt myterne undervejs. Jeg vil anbefale den til erfarne læsere, men også til nye læsere, som gerne vil svømme lidt ud på poetisk farvand.
Din,
LitteraturDK
