Det her en rigtig roman-roman. Generationer, slægter skal følge slægter, kærligheden der raser, brister, holder ud, kunsten som objekt, noget der metafortælles om. Historisk bevidsthed. Velkomponeret og en virkelig skøn læseoplevelse, længder bedre end den foregående, efter min ydmyge mening. Tillykke Malene Ravn med en stor dansk roman!
Hvis du ulveslugte Merete Pryds Helle og Iben Mondrup, så vil du også gøre det med “Hvor lyset er” om den danske maler Carl Fischer (1887-1962) og hans skuespildrømmende men hjemmegåendesjæl kone Ely.
Carl Fischer; Det vrede barn fra Vejle, der efter moderen død flytter til København, hvor mørket er opslugende men mulighederne uendelige. Carl har et særligt talent for at male, men mest døde ting; Indtil han møder Ely. Herefter følger en sand familiehistorie gennem kvindekamp, familiestruktur-krise, den spanske syge, kunstnerens evige dilemma ala:: Kunst eller verden omkring sig. Krigen, det hårde liv på klos, svigt og tilgivelse. Den her roman har det hele faktisk.
“De! De er et romantisk æsel. En dreng. Og de er ikke engang ung længere, den undskyldning kan De ikke læne dem op ad. Male! Få dem et ærligt arbejde, og se, om De kan narre en anden ung pige til at betro Dem sit liv og levned”
Malene ravn
Ravn skriver behageligt, velkomponeret. Jeg synes at hendes seneste roman “I din øjne” fra 2018 simpelthen blev for lang, men denne her er anderledes stram i strukturen (lol en dansklærer formulering). Den perfekte sommerroman, måske ikke livsændrende orginal eller kunsterisk eksperimenterende men velfortalt, fængende og bare alt i alt en rigtig god læseoplevelse. EJ OG SÅ SMUK i øvrigt – indbunden drøm af et Fischer maleri.
