[Alle bøger er modtaget fra hhv. Forlaget Gyldendal, HarperCollin Forlag, og Forlaget Basilisk] 6 bøger, der rockede min verden og åbnede mine spæde (men vrede) feministiske øjne i løbet af de sidste par år. God kampdag derude! ps. medfølger: kampdagens 30 boblere!
Jeg vil starte med Klubben (HarperCollin, 2019), fordi den var et vendepunkt for min forståelse af sexisme – et begreb, som jeg naivt tiltænkte de onde kapitalister og store firmaer-ish. Klubben – som er den svenske journalist Matilde Gustavssons gennemgang af skandalen ved det svenske akademi i 2018, og ikke mindst det straight up magtmisbrug, der åbenbart gennemsyrede den svenske kulturelite.
Det næste er en hybrid; “En som os” og den tilhørende podcast “Fries before guys” af Josephine Kuhn og Nanna Hougaard – såre simpelt og menneskligt komplekst. Det handler om angstens hest, antisammenligning, onani og sorg. Selvom kodekset er set før, falder jeg gang på gang pladask bagover over så rå en ærlighed, så fed en selvironi.
Første runde (DING DING DING) kulminerer i en scene fra iranske Sahrnush Parsipurs “Kvinder uden mænd“, hvor kvinden Mahdokhts reaktion på ikke at orke mere er at forvandle sig til et træ. Dybe rødder, magiske knopper. En forfriskende anderledes feminsme, der kan minde den hvide-vestlige om ikke at lukke sig om sig selv.
30-hurtige-LISTEN. (Et udkast af bøger, der formede mit lille femi-væsen)
Nye Rejsende og Tour De Chambre, Tine Høeg, 2017 og 2020
Hallerne, Josefine Klougart, 2011
Hungerhjerte, Karen Fastrup, 2019
Forsvindingsnumre, Amalie Langballe, 2019
Alt hvad jeg ved om kærlighed, Dolly Adlerton, 2019
Drømmefakultet, Sara Stridsberg, 2007
Boyfriend, Christina Hagen, 2017
Samtale mellem venner, Sally Rooney, 2018
Tjenerindens fortælling, Magarat Atwood, 1985
Liv og Alexander, Tine Bryld, 1981
LOOK, Ida Luka Holmegaard, 2020
Adas Raum, Sharon Dodua Otoos, 2021
Samtykket, Vanessa Springora, 2020
Olivia Wenzel, 1000 Serpentinen Angst, 2020
Min mørke Vanessa, Kate Russel, 2020
Vær god ved dyrene, Monika Isakstuen, 2016
Aldrig Adrig Aldrig, Linn Strømsborg, 2020
Mit arbejde, Olga Ravn, 2020
Crash Kalinka, Sigríður Larsen, 2020
Chelsea girls, Eileen Myles, 1994
Ayaan – opbrud og oprør, Ayaan Hirsi Ali, 2006
Det er herfra jeg taler, Gry Dalgas, 2020
Creme Fraiche, Suzanne Brøgger, 1973
Et åbents øjeblik, Pernille Ipsen, 2020
Love story, Marie Ulrich, 2021
June, Pernille Abd-El Dayem, 2018
Det nemme og det ensomme, Asta Olivia Nordenhof, 2013,
Krisehæfterne, Ursula Andkjær Olsen, 2017
Kingsize, Mette Moestrup, 2006
(Og så de tre sidste highlights, hvis jeg har jer lidt endnu)
Ida Marie Hedes “Suget” – en decideret gave til mit 2020. Mød Hjerteskam, kødskam og røvskam. Så siger jeg ikke mere. Andet end at provinsen og drømmen om det simple liv er done forevigt.
Forevigt forsvundet er også drømmen om livets mirakel aka den yndefulde fødsel; Dy Plambeck (som jeg er kæmpe fan af) skriver om alt muligt der brister og sprækker, heles og aldrig giver op. Hendes (kalder det nærmest hovedværk altså) “Til min søster” er feministisk på en diskret og insisterende højtråbende måde på een gang.
Og sidst, men never ever mindst vigtig: “Rosenreglen” af Liv Niemand Duvå, som er én af vores hårdeste poesistemmer. Denne roman er hævntørstig og omsorgfuld for den lille pige i den store kvinde. Plads til det hele, hævnen er sød, skammen er bitter. Vidunderlig prosa.
GOD KAMPDAG.
