Vi husker alle Eikas dramatiske showtime og giga litterære præstation fra sidste efterår (husk at læse “Efter solen” i øvrigt, hvis I endnu har den til gode) og i slutningen af oktober skal en ny vinder af prisen, der er oscar-night-agtig for mig findes; Nordisk Råds litteraturpris. Vi varmer op tidligt i år med et bud fra Norge, et fra Finland og self altid et fra Island;
Nu skal det handle om; Norske Matias Faldbakken (f. 1973) og romanen “Vi er fem” , Islandske Fríða Ísberg (f. 1992) med novellesamlingen “Kløe“, og finske Monika Fagerholm (f. 1961) og hendes roman “Hvem slog Bambi ihjel”. Trods deres total forskellige fortællinger har de et nordisk slægtskab som faste læsere hos LitteraturDK ved at jeg craver; Den nordiske fintfølende minimalistiske snigen rundt om følelserne og livet as we know it. Som hos Ísberg; “Man kan få kløe af hvad som helst, og i dit tilfælde er det sorgen”. Måden at beskrive sorgen helt basic, som noget fysisk og usentimentalt.
“Ja ja ja, det er muligt: elske, elskes, elske sådan, trods alt så ægte og overvældende at det var forekommet helt naturligt at nulstille alt det der havde været og begynde her. Bare børn, Emmy grinede. Just kids… En bog af Patti Smith som de havde haft som bibel”
fagerholm – hvem slog bambi ihjel
De har en råhed, denne lille selvsammensatte trio; Der smadres igennem hele følelsesregisteret, men det dyrkes aldrig på en særligt sentimental måde. Det samme sker med dramaet, for vel er der drama; Fra en grum voldtægt hos Fagerholm til et stykke ler, der overtager husholdningen (Det er svært at opsummere uden at lyde bøvet, men det er faktisk elegant) hos Faldbakken::
“Solen hang lavt i vest. Tormod stod hjælpeløst i indkørslen og så silihuetten af knetleret forsvinde ned ad vejen og ud i sommernatten”.
MATIAS FALDBAKKEN, VI ER FEM
Det er i øjenhøjde og straight forward, kuldegysningen ligger mellem linjerne (for at bruge et helt tæsket dansklærerbegreb), og humor blandes på en syde-agtig ironisk måde med skrækindjagende begivenheder. Og med pop og poesi; Fagerholm strør sig om sig med referencer til begge dele; Patti Smith og Karen Blixen, og det samme gør Ísberg (smider om sig med poetiske replikker og skyller ned med tequila) som her fx:
“Du skal bare le ligesom havet” sagde jeg, tændte en ny cigaret og skænkede tequila op “Ice cold”. Jeg løftede glasset. Kata skålede hurtigt og drak.
Fríða Ísberg, Kløe
Og ind og ud blæser de nordiske vinde, kyster strækker sig, det er koldt og bidsk. Jeg kan ikke få nok; Især ikke af Fagerholm, som er min favorit hvis man ser bort fra dansk nominerede Viemose. “Hvem slog Bambi ihjel” er tragikomik, forbundet ungdom-agtig, skarp og nådeløs. Lige fluks ind i hjertet på dig, der kan lide Dy Plambeck, Sofi Oksanen, Ava Olafsdóttir, og Maren Uthaug. Faldbakken er den viltre, ustyrlige semi-vanvittige fortælling, den er mystik og ur-magi samtidig med, at den er helt ind i hverdagen, jeg anbefaler den hvis du elsker Erland Loe, Ane Riel og Peter Adhoplsen. Ísberg er noveller i fortrukne længde og skiften i intensitet. Læs den, hvis du allerede er fan af Dorte Nors, Thomas Korsgaard og hvis du generelt bare cursher på Islandsk kunst. Næste på min liste er en normineret fra Færøerne, stay tuned!
