Jeg vil starte med at citere en af mine yndlingsanmeldere; Linnea Maja Ernst, der i Weekendavisen spot on beskrev det absolut skønne ved Cusks romaner; “Der sker ingenting, men alle taler i ét væk”. Jeg er færdig med treenigheden; “Omrids”, “Transit” og “Kudos” og her kommer de all together, for de hænger sammen for mig som blødsød honning på en sommerdag.
Canadiske Rachel Cusk har udgivet disse tre mellem 2014-2018 og i år er de alle udkommet på dansk. »Fornyer romankunsten« skrev weekendavisen, og her refereres til Cusks måde skabe handling kun gennem samtaler. Alle er fortælleren af deres egen historie, kun afbrudt af Fayes – triologiens jeg – spørgen og undren undervejs. Level af monolog er lidt konstrueret måske; Livhistorier uden afbrydelse vælter ud af den lokale frisør og medpassagerer på flyrejser. Men det er så gennemført en form, at det ikke gør noget, at man ikke lige kan se dén form for next-level tillid folde sig ud over alt. Vi følger Faye til et skrivekursus i Grækenland, gennem en husrennovering og til et forfattermøde i en ukendt by. Den evige jagt på mening og frihed as we know it.
“Det handler om frihed sagde han. Frihed sagde jeg, er et hjem du forlader én gang aldrig kan vende tilbage til”
Cusk – Transit
At læse Cusk er som at læse små noveller, men på en dejlig udramatisk måde, fordi intet sker lige nu og her, og novellen kendetegnende stok i en myreture aka “og så var alt forandret forevigt”, det har romanens sammenhængskraft og wellness-følelse.
Kudos læser jeg som en metakommentar til de andre to; Faye lander “et sted i Europa” for at deltage i en forfatterkonference og romanen består primært af samtaler med de kunstnere, hun møder dér, hvilket sætter temaet:: Er kunsten den dyrebare sandhed eller en fortælling – blandt så mange andre af dem, vi fortæller os selv.
“Hele livet havde hans mor opfodret ham til at læse bøger, ikke fordi hun var én af dem der troede at det at læse bøger gjorde en til et bedre menneske. men fordi hun mente at han ved at studere skønlitteratur i det mindste ville kunne følge visse samtaler og ikke fejlagtigt opfatte dem som virkelighed.”
Cusk kudos
Jeg vil gerne agree to disagree med dem der mener, at Cusk at svær at læse. Egenligt er alle fortællingerne såre simple i deres hverdagsgenkendelighed. MEN; de her tre romaner kræver en true tålmodighed, og man skal nyde de finurlige overvejelser og selvmodsigende karakterudfoldelser uden at hungre for meget efter et plottwist, dem kan man lede længe efter, men who needs them når sproget er sådan her.
