[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget]
En ægte slægtsfortælling, et stykke dansk historie:: Ravns store roman om kinesiske Lai Fun der indleder et ægteskab og en livshistorie med Valby-pigen Agnete i det spæde 1900.
“Den eksotiske karavane” blev de kaldt, de i den kinesiske landsby i Tivoli, hvor søndagsspidsborgeren kunne se en ægte person fra det fjerne østen med egne øjne. Her møder Agnete og Lai Fun for første gang hinanden og indleder en forlovelse, der nærmest virker tilfældig, men alligevel stærkere end fx sprogbarriere og faderens absolutte misbilligelse. I Aalborg bliver Gudrun gravid – faderen vil ikke vedkende sig faderskabet, og barnets øjne ser anderledes ud end moderens. Kvinder har zero rettigheder, skolegården er en kamp for at være mindst anderledes (det er den iøvrigt stadig) og lille Erik har det ikke nemt. Et uægte barn med kinesiske træk i 1930, av min arm.
Deres øjne mødes igennem menneskestrømmen. Brune, blå og bange. Hvad skal der ske, hvad skal de gøre? De rækker hinanden hænderne og står stille midt i alting
– Malene Ravn
I Politikens anmeldelse stod der, at bogen godt kunne have tålt lidt beskæring:: Her må jeg altså stemme semi i, når bogen kører lidt i hverdagscirkler ind i mellem. Men den dom dominerer altså ikke læsningen, tværtimod:: Romans sprog og handling flyder, bevæger, lærer os noget. Om en Danmarks historie vi aldrig må glemme. Og om kærlighedens pris.
Det er en velskrevet slægtsroman med en rørende slutning (som jeg self ikke spoiler, men you’ll love it). Den er lang, men handlingen er nem at følge og progressionen i romanen er episk uden at virke performet. Ind og ud mellem de små og store dramaer. Oplagt feriebog! kys
