“Som for at råbe ad verden: HVOR FANDEN BLIVER DU AF”. Hvad kan man snart rose denne roman for på en original måde; jeg ligger mig fladt i rækken af dånende anmeldere, men tilføjer en bøn: Lad jer ikke skræmme af tegnsætningen her og der og allevegne, giv Glenn Bech en chance med Farskibet; omsorgsfuld og nådesløs fortælling om farens selvmord, morens krampagtige forsøg på alt og ingenting, toxic maskulinitet og skammen, der følger med.
Den jeg skulle blive hedder den nye roman fra norske Geir Gulliksen, som jeg sikkert ikke er den eneste, der primært kender som en real person i Knausgårds forfatterskab. Den handler om Henning; midt i livet og midt i identiteten – ala hvornår blev det hele så svært, og hvad vil det sige at være en mand?
[Modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal] I byen Tasiilaq ved den østgrønlandske kyst ligger “Blomsterdalen” midt mellem spidse fjelde; en kirkegård hvor gravene er dækket af tung sne og farverige plasticblomster. Her vil jeget i romanen også ligge en dag, når hendes tid kommer, og det er hende smerteligt bevidst
[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal] Velkommen til 0.b, velkommen til helvede; Liv starter på en folkeskole på Amager, hvor hun også bor med sin good-on-paper kæreste Dan. I begge tilfælde er det junglelov og overlevelsesstrategier, der holder hendes ovenvande. Læs læs, fryd dig og gys + husk
[bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Byen Forlag] Efter vinter kommer vår og selv i dette herrens år pibler det frem med debutanter; Mit livs yndlingskoncept. Her fra Rebecca Houmøller (f. 1992) som langt hen ad vejen har skrevet en virkelig fin roman. Meget dragende, da jeg i søndagsvarmen skulle
Titlen batler jo hårdt med “Mit ro med ro og hvile” om at være årets titel i dette forsømte forår. Stine Askovs nye roman er særligt nordisk synes jeg, de store katastrofer i horisonter og allermest de små, der gemmer sig i sprækkerne og mellem linjerne. Lit uforløst læsning synes
Du hørte det her sidst. Men jeg vil alligevel sige noget om den her bog, dette stykke tidsånd og dialogkunst, og da evt. starte med en note, som jeg lynhurtigt kradsede ned undervejs:: “Man glemmer, at de her mennesker er fiktion”. Rooney-feberen har ramt mig og hvilken feberfryd.
[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget] En ægte slægtsfortælling, et stykke dansk historie:: Ravns store roman om kinesiske Lai Fun der indleder et ægteskab og en livshistorie med Valby-pigen Agnete i det spæde 1900.
Den længe ventede svæer toer efter debutbraget i 2015. Sprogligt er denne bog langt mere vellykket end den første. Og speaking of: selvom jeg ikke synes, at Morten Pape skriver nødvendigvis stor litteratur, så synes jeg stadig, han er en af de vigtigste forfattere, vi har i vores samtid. Derfor
Hver gang jeg skal til konfirmation, vil jeg gerne give noget, der kan få en reel betydning i det kære så-voksen-og-alligevel-så-ung menneskes liv. På en måde ved man jo hvilket vanvid aka livet, de nu skal igennem, og jeg synes, det bedste, man kan give er:: Litteraturen. Om de så
Bogblogger // oversætter // cand.mag i dansk
Nordisk litteratur i hjertet // tysk litteratur lige i hælene
Vinder af dansk bogblogger award 2020
