“Der er den vigtigste lov, du må lære at kende, hvis du vil overleve i Brasilien. Kannibalens lov” [Bogen er modtaget som en gave fra forlaget] Og denne lov, kannibalens altså, går i sin simple kompromisløshed ud på, at alle vil have det, de ikke kan få, og for karaktererne i denne bog, er det sværere end som så:: Drivkræfter og drømme er der mange af, og man skal holde tungen lige i munden for at følge plottet helt til dørs.
Souza Schmidt-Madsen er skønlitterært debutant, men det er svært at læse en forfatter, der er redaktionschef på L&R og desuden indehaver af et kilometerlangt litterært CV, som tilhørende debutant-feltet (alt sammen fancy sprog for: No mercy). Og skal vi starte med lidt med det forkerte ben ude af sengen her, så er jeg altså ok enig med en af dommene i Weekendavisens anmeldelse:: Det er en VILD fortælling, men den fortjener at folde sig mere ud. De løse ender kan læses som et “det er en litterær pointe, at man jo netop ikke forstår det hele her”-move, men jeg ER faktisk rigtig investeret i karakterne her, de er autentiske, og jeg vil gerne have lidt klarere linjer i plottet.
I denne kritik ligger jo dog en åbenlys ros: Historien om en fortabt søn, der følger sin fars spor gennem den brasilianske junglelov, underverden, overklasse, knuste hjerter og tabte børn er virkelig god. Samt forretningsmanden (med mere, kan jeg vist godt afsløre) Viktor Holdbrandt, torturofferet Danny, åndernes magi og alle mulige andre komponenter, der gjorde, at jeg maratonlæste bogen. Og som gjorde, at jeg billede-googlede Rio de Janeiro, Sao Paolo og Copacabana mere end én gang undervejs.
Og så spørgsmålet til en million: Kan en brilliant evne til at fortælle en historie gøre det op for sproglige klichéer undervejs? Jeg har aldrig været de store fortællingers læser, men det er der heldigvis mange, der er. Så tag bogen med på ferie, flygt fra tunge skyer over de danske marker og mærk den brasilianske magi. Kh Ditte
“Man må møde verden ansigt til ansigt” siger Esperanca. “Det er her modet gælder”. Hun siger mange af den slags ting. Hun spørger, om jeg vil hjælpe hende med at køre en vognfuld kokos til markedet.
– Kannibalens lov
