Jeg går lige til makronerne her:: Uden Caspar Erics forfatterskab ville min forståelse af forbindelser i verden, i mennesket og ikke mindst i mig selv ikke have været, hvor jeg faktisk synes, den er nu. Dette forfatterskab står for mig som et lysende symbol på litteraturens potentiale for det her:: LIFE.
Hvis man ikke er en rutineret poesilæser, så anbefaler jeg at læse Caspar Erics forfatterskab bagfra:: Alt hvad du ejer, Avatar (2017), Nike (2015) og til slut 7/11 (2014). Jeg har studeret dette forfatterskab i flere omgange på min kandidatuddannelse, så hvis spørgsmål:: Tøv ikke med at smide mig en kommentar.
”Den dag du troede du skulle være far, blev der installeret et permanent savn i dig”, står der på bagsiden.
Her slås temaet an:: jeget og hans kæreste mister et barn, der skulle have været, i graviditetens tiende uge. Samtidig bliver jegets søster gravid, og den fremtid, som skulle have været hans, er pludselig en andens. Parallelt tages læseren med til Europas brændpunkter, hvor ikke alle tør sætte børn i verden, fordi de slet ikke kan forestille sig en fremtid.
ALT HVAD DU EJER er Erics fjerde bog og first time uden for den ellers stilsikre poetiske stil med moderne langdigte.
Alt hvad du ejer er skrevet i en form for særlig lyrisk kortprosa, og den demonstrerer med en præcision, som jeg mener, gør Eric til vores måske mest relevante samtidsdigter, hvad sprog kan gøre (spoileralert: alt). Hvordan sorg som privat anliggende, ensomheden i maskuline fællesskaber, og den knuste forventning om, hvordan voksenlivet ville være er betinget af den måde, vi taler om det på::
Han kritiserede dig
for at elske at gå til fodboldkampe
fordi han selv har haft det svært
i de maskuline fællesskaber
som om fællesskaber er stabile størrelser
som om stadioner ikke er et af de steder
hvor mænd oftest græder og sørger og krammer og jubler
– Alt hvad du ejer
Jeg anbefaler bogen, og forfatterskabet i øvrigt, med alle de forårsskrig jeg kan mønstre:: Det er råt, sårbart, politisk, poppet og øjenåbnende. Enjoy!
