Lillian Munk Rösing skrev det i Politiken, Kizaja Mogensen stemte i i Information – and here I am repeating it:: “Hvad pokker stiller man op med Veronika Katinka?” Der er så mange lag af ironi, at jeg ikke engang er sikker på, hvem der gør grin med hvad. Det kunne man jo nemt kalde generationsirriterende og en døgnflue… Men faktisk er det også en god og rørende bog om tilværelsen som ung kvinde::
Først skal vi lige have vores hovedperson på plads:: Kort fortalt opstod karakteren Veronika Katinka som en fiktiv satirisk behandling af den klassiske Nørrebro-digtertype, som tager sig selv for alvorligt. Scenen er radioprogrammet ”Den korte radioavis” og mennesket bag masken er Anna Juul. Da bogen skulle udkomme fik den ekstremt meget opmærksomhed, og jeg var faktisk irriteret på den fra start, fordi præmissen lød uoriginal:: At rakke ned på de digtere, der tager noget kunst seriøst og at forveksle sårbarhed med selvoptagethed. Men jeg skulle jo alligevel se, hvad all the fuzz was about, så jeg købte bogen, og min fordom kom til skamme. Den vil (heldigvis) MANGE ting. Den er både sjov og kritisk stillingtagende. Der er så mange spor undervejs, at det ville tage en evighed at prøve at kortlægge bogen, men fx er det rigtig sjovt, når jeget bliver besat af Taylor Swift. Hun halvt stalker hende, halvt skifter ham og bliver hende, halvt udstiller hende:: Vores evige love/hate forhold til prominente personer fra popkulturen.
Jeg var også særlig vild med scenerne, hvor jeget vil sælge sit liv til personer fra hhv. forlags- og tv-branchen, fordi hun på en måde er vildt normal, vildt specielt og tør kneppe imens. En skarp kommentar til vores desperate dyrkelse af det autentiske på alle mulige medieplatforme. Generelt debateres forholdet mellem real og medieret virkelighed, som fx i denne genialt The Sims metafor::
Til gengæld kunne man sige at hvis Jegets liv virkelig var et computerspil Så ville Jeget nok ikke selv gide spille det / medmindre det the sims fx / så ville Jeget nok lave pooltricket / bygge en pool og så bare lige lokke sig selv ned i den / og bare lige fjerne alle trapperne så man ik ka komme op igen / og så ellers bare fastforwarde / det dejligt at fastforwarde / henover sin egen dødskamp
Veronika Katinka Martzen
Bogen er en collage af meget blandet kvalitet, lidt mindre 10hi f9z kunne være fedt i den næste, men når det er godt… Så er det originalt, humoristisk, politisk og spitze satire.
