[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal] Velkommen til 0.b, velkommen til helvede; Liv starter på en folkeskole på Amager, hvor hun også bor med sin good-on-paper kæreste Dan. I begge tilfælde er det junglelov og overlevelsesstrategier, der holder hendes ovenvande. Læs læs, fryd dig og gys + husk at smile til din folkeskolelærer hver eneste dag::
Inklusion, særligt sensitiv, inberettelse af magtanvendelse. Buzzwords fra livet på kanten; “kan man ikke smide Ludvig ud” spørger mødrene i klassen, men nej; for der skal være plads til alle i den danske folkeskole. Ludvig er klassens tyran, en omsorgsvigtets lille skabning, som udøver terror der ikke altid kan undskyldes med at han er et barn, eller kan det?
Hjemme hos Dan, der gerne vil gå til dans for at se mindre tv, og især gerne vil have et barn – føler Liv sig kvalt af voksenbeslutninger; Hun har brug for mere betænkningstid, men Dan er i ultimatumhumør og aggresiv skruk. Beskrivelserne af “the baby talk” er rørende synes jeg; En beslutning der er så livsændrende og alligevel er udstyret med en timer og zero mulighed for kompromis. Ingen dansetimer kan danse én ud af dén kattepine.
Dan kigger på de noter, han har skrevet. “Hvad er første punkt på dagsorden?” Dan scroller ned i dokumentet. “Jeg vil have børn”. Okay.
RINGO
Jeg synes Ringo har skrevet en både satirisk spot on + virkelig modig roman. Det er ikke all vinder-cases, som hun stiller skarpt på fx at vores samfund rummer nogle seriøst opdragelsesissues og gør både børn og forældre max ulidelige i more than one tilfælde. Liv er en meget menneskelig karakter; hun foretager sig virkelig en rutchebane af moralske glidebaner undervejs og alligevel holder vi med hende til sidste ydmygende tur gennem børnehaveklassens gange. Jeg vil anbefale Ringo (som iøvrigt har flere prisvindende YA romaner bag sig), hvis du elsker Thomas Korsgaard, Stine Pilgaard, Morten Pape og Sarah Skyt Persson.
