[Bogen er modtaget som en gave fra Forlaget Gyldendal og forfatteren] Rosenreglen er reglen om, at man skal huske at holde et rosenbed i skak, ikke lade roserne vokse vildt og komme ud af kontrol med alle deres torne. Et nem, men benhård symbolik, og i skrivende stund har jeg
[Bogen er modtaget som en gave fra Lindhardt og Ringhof] “Det er ingen hemmelighed, at det går godt i Herning, men det er ikke klædeligt at gå i selvsving”. Debutantglæden har ramt mig igen, faste læsere vil jo vide, at jeg får sommerfuglevinger af debutanter, hvis de lægger sig i
[Bogen er modtaget som en gave fra Politikens forlag] Jeg tænker det hver gang, man får knust sit hjerte: Det er så banalt, hvordan kan det føles som det eneste vigtige i en kompleks verden? Sådan går det også vores jeg-fortæller i denne sproglige perle af en anden verden fra
[Bogen er modtaget som en gave fra forlaget Gyldendal] “Dér, hvor der for lidt siden var hud, er der nu kun sølvglinsende skæl”. Bogen har magi i sig, men alligevel også noget meget jordnært. Måske mere drømmende og spirituelt: scener, der flyder ind og ud imellem det genkendelige.
[Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget] “Din tavshed taler, du hører ikke. Men jeg må nu tale for mig egen skyld”. Sådan siger Anna i sin breve for mere end hundrede år siden til sin elskede J.P Jacobsen. Og sådan siger Dy Plambeck til os med denne roman. Der
Jeg fornemmer lidt, at mange lider af et slags postgymnasielt novelle-traume. Som var novellen en udspekuleret labyrintspiral uden mulighed for succes – bygget af en ond sammensværgelse mellem dansklærerne og 90’er minimalisterne. MEN: Caroline Albertine Minor to the rescue. Jeg lover det!
Lyrik og roman kommer ind på en bar. De ser hinandens styrker, men også at ingen er perfekt. De tager hjem sammen og skaber et vidunderbarn:: (trommehvirvel…) KORTPROSAEN. Hvorfor jeg synes det, og hvordan Signe Maxen har skabt et eksempel på dette, kan du læse mere om her: Bogen er
Den længe ventede svæer toer efter debutbraget i 2015. Sprogligt er denne bog langt mere vellykket end den første. Og speaking of: selvom jeg ikke synes, at Morten Pape skriver nødvendigvis stor litteratur, så synes jeg stadig, han er en af de vigtigste forfattere, vi har i vores samtid. Derfor
Idéen er virkelig god faktisk, og langt hen ad vejen fungerer den også:: Bogen vil undersøge den syges egen logik, og netop dén logik er spændende, fordi den er utilregnelig, usammenhængende og kan vende på en tallerken. Ifølge hovedkarakteren er man, når man ikke lader andre definere sig, en blå
Lillian Munk Rösing skrev det i Politiken, Kizaja Mogensen stemte i i Information – and here I am repeating it:: “Hvad pokker stiller man op med Veronika Katinka?” Der er så mange lag af ironi, at jeg ikke engang er sikker på, hvem der gør grin med hvad. Det kunne
Bogblogger // oversætter // cand.mag i dansk
Nordisk litteratur i hjertet // tysk litteratur lige i hælene
Vinder af dansk bogblogger award 2020
